![]() |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Program for foråret 2012 Alfa-Omega Instituttet - En skole i livskunst - for krop, sind og ånd FOREDRAG ved Anne-Grete Hav Hermansen Cand.mag., psykoterapeut og life-coach København: Foredrag under AOF Frederiksberg/København, i foredragssalen, Frederiksberg Hovedbibliotek, Solbjergvej 23, 2000 Frederiksberg (nær ved Frederiksberg Metro station) Entré 50 kr. (bemærk prisen) Tilmelding nødvendig: Tlf. 38 16 03 36 eller www.aof-fk.dk Ma. d. 23. april, kl. 19.30 "Bliv leder i dit eget liv" (Hold nr. 121006)
* * * * * *
Sind, krop, ånd messen i Falkonercenteret Fredag d. 3. - søndag d. 5. februar, kl. 10-18 Falkoner Allé 9, Frederiksberg Mød Anne-Grete Hav Hermansen og elever fra lifecoach lifecoach uddannelsen på stand 133 i den store sal. Her kan du få nærmere oplysninger om terapi, rejser m.m., og du kan få en smagsprøve på en coaching/udforsknings-dialog eller en drømmeanalyse. Gratis coaching ved elever fra lifecoach uddannelsen. Der vil også være gratis foredrag ved Anne-Grete Hav Hermansen: Fr. kl. 11.00-11.45 "Bliv leder i dit eget liv" (lokale 204, 2. sal) Sø. kl. 13.00-13.45 "Åben dit hjerte" (lokale 204, 2. sal)
KURSER ved Anne-Grete Hav Hermansen København: "Styrk dit selvværd" Lø.-sø. 17.-18. marts, kl. 10.00-17.00.
Pris 1.550 kr. (Ring efter brochure på 39 63 68 54 eller bestil på ag@hav-hermansen.dk)
De færreste slipper igennem opvæksten uden større eller mindre skrammer på selvværdet. Derfor har de fleste brug for at få genopbygget deres selvværd. Selvværd giver selvtillid, men ikke omvendt. Jo mere selvværd og selvrespekt du har, jo mere respekt møder du fra dine omgivelser. Og jo mere du holder af dig selv, jo mere har du også at give til andre. Værdsættelse af og kærlighed til dig selv har intet med egoisme at gøre, det betyder bare, at du accepterer dig selv, som du er – med fejl og mangler, (som vi jo alle har). Men hvordan behandler du egentlig dig selv? Selvbebrejdende og uden respekt? Eller som det værdifulde og unikke (enestående) menneske, du er? Den måde du behandler dig selv på, er samtidig den måde du viser andre, de skal behandle dig på. På kurset vil du få indblik i, dit forhold til dig selv, og hvordan du kan forbedre dette helt konkret. Via forskellige øvelser vil du også opleve en styrkelse af dit selvværd og din selvtillid nu og her. Det giver indre ro og styrke. - I kurset indgår også arbejde med Option-processen og udforsknings-dialoger.
Anita (en tidligere kursist): ”Tusind tak for det dejlige kursus "styrk dit selvværd”. Det var utrolig spændende og givende. Den gode stemning og følelsen af total accept og kærlighed, gjorde det muligt at åbne sig helt op. Også en god blanding af teori og øvelser, så jeg fik afdækket nye sider af mig selv og vendt nogle tanker og holdninger. Jeg har fået meget at arbejde videre med og har fået en ny opfattelse af mig selv.”
* * * * * *
"Bliv leder i dit eget liv" Lø.-sø. 16.-17. juni, kl. 10.00-17.00.
Pris 1.550 kr. (200 kr. i rabat ved samtidig tilmelding til begge kurser)
Lær bl.a. at vælge og sætte grænser og sige både til og fra. Vi lærer tidligt i livet, at vores velbefindende er afhængigt af andre mennesker. Det er sandt, så længe vi er helt små. Men vi tager nemt denne erfaring med os senere og tror fortsat, det er tilfældet. Men det er det ikke. Et godt liv er ikke noget, andre kan give os. Det er noget, vi selv må sørge for. Vi kan være til hjælp og glæde for hinanden i en vis udstrækning, men hvordan vi vælger at betragte og reagere på livets tilskikkelser / udfordringer / gaver er op til os selv. At være opmærksom på dette er et vigtigt element i kunsten at skabe et godt liv. Få inspiration til at slippe afhængighed, ’pligter’ (skal, bør, må), og få øje på gamle beslutninger, overbevisninger og andre gamle overlevelses-strategier, som måske ikke tjener dig længere. Lær at blive din egen ekspert, og at behandle dig selv og andre med accept, respekt og kærlighed. I kurset indgår også arbejde med Option-processen og udforskningsdialoger.
Grækenland: Ferie og kursus på øen Lesbos.
D. 27. maj - 3. juni 2012
"Få ro og næring til krop og sjæl - og åben dit hjerte" Kurset indeholder bl.a. arbejde med drømme, udforsknings-dialoger, Option-processen, meditation, visualisering, grounding, vandreture ad pilgrimsruter, stilhed, hvilen i nuet, opbyggende ritualer i hverdagen og bad i varmt mineralsk kildevand. Desuden beskæftiger vi os med at slippe kontrol, have tillid, turde stå ved sig selv, være ærlig og lukke op for kærligheden til sig selv og til andre. Kurset laves i samarbejde med Hanne Beyer Iversen, der bor på Lesbos. Er du interesseret, så ring og få særskilt brochure og giv besked hurtigst muligt.
”Tusind tak for en pragtfuld tur - det har simpelt hen været balsam for krop og sjæl. Mange kærlige tanker Hanne L.”
Du kan læse mere og se fotos her.
Tilmelding til kurserne på tlf. 39 63 68 54 eller på ag@hav-hermansen.dk
(Betaling til Danske Bank 1471 - 12 42 91 42 / giro 12 42 91 42 eller med check til Alfa-Omega Instituttet).
Holistisk sommerfestival:
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø Tilmelding på www.holistisksommerfestival.dk Lø. d. 30. juni, kl. 9.00-12.00: "Dans med din skygge" workshop v/Anne-Grete Hav Hermansen
Individuelle aftaler:
Er du interesseret i individuelle aftaler med coaching/udforsknings-dialoger, psykoterapi, drømmeanalyse, gestalt- og kropterapi, kunstterapi, visualisering og meditation (for enkeltpersoner og par), så ring og hør nærmere på tlf. 39 63 68 54. Dialoger kan også laves pr. telefon.
Der er også mulighed for private arrangementer med foredrag, kurser og grupper.
CD : "Indre ro, balance og styrke"
Meditationer og øvelser ved Anne-Grete Hav Hermansen med musik af Pushkar.
”Jeg må sige, med hånden på hjertet - disse meditationer, du har indtalt, er ABSOLUT nogle af de bedste jeg har været i nærheden af. Du besidder en utrolig behagelig, varm og tydelig stemme, som går dybt i sjælen. Passende pauser, hvor den smukke musik understøtter processen. Flere af disse meditationer, har bragt mig i en stemning af dyb taknemmelighed og glæde fra inderst til yderst. TAK FOR DET. Mange hilsner Bettina Jarø” Se mere her på hjemmesiden. Bestilling på ag@hav-hermansen.dk eller tlf. 39 63 68 54.
Artikler: Her kan du læse forskellige artikler og anden inspirerende læsning. God fornøjelse.
Næste program: Ønsker du at få kommende programmer (samt et lille brev med erfaringer og refleksioner) tilsendt, så send din mail- eller post-adresse til ag@hav-hermansen.dk eller til Alfa-Omega Instituttet, Forårsvej 16, 2920 Charlottenlund. Eller se det på: www.alfa-omega-instituttet.dk (nyt program kommer i januar og august).
SOS-Børnebyernes arbejde for forældreløse børn rundt i verden støttes af Alfa-Omega Instituttet med 10% af alle indtægter. Yderligere oplysninger om SOS-Børnebyerne, Amerikavej 15 B, 2. t.v, 1756 Kbh. V, tlf. 33 73 02 33 eller på www.sos-borneby.dk
Anne-Grete Hav Hermansen |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||