Kontakt

Kalender

Forside

Læs også om:

Livskunst

Psykoterapi

Coaching

Life-coach

Parterapi

Gestaltterapi
Kropsterapi
Drømme
Rummelighed
Selvværd
Kriser

Alt kan forandres

Valg
Kærlighed
Børn

Mindfulness

Om coaching
Af Anne-Grete Hav Hermansen


Betegnelsen coaching stammer oprindelig fra sportens verden. Hvor ikke mindst elitesportsudøvere ofte har en træner eller coach til at vejlede og støtte dem og hjælpe dem til at opnå endnu bedre resultater. Derefter rykkede begrebet coaching ind i erhvervslivet, hvor især ledere kunne få sparing og vejledning af en coach for at klare deres opgaver bedre.

I dag er coaching meget mere udbredt, så enhver, der har brug for en uvildig støtte og vejledning, kan få hjælp til løsning af specifikke problemer. I coaching – lige som i psykoterapi – får man sjældent gode råd. I stedet får man en masse neutrale spørgsmål og eventuelt forslag til øvelser, der kan hjælpe med at finde frem til de svar og løsninger, vi selv har inden i.

Afhængig af hvilken uddannelse og erfaring den coach har, som man er hos, kan man eventuelt gå dybere og se nærmere på de gamle blokeringer, mønstre og overbevisninger, der stiller sig i vejen for at nå de mål, man ønsker.

Betegnelsen coach er ikke en beskyttet titel, og uddannelserne varierer fra nogle få weekendkurser til flere års træning og arbejde med sig selv. Så når du henvender dig til en coach, så spørg til vedkommendes uddannelse og erfaring. Brug også din intuition og mærk efter, om I er på bølgelængde, og du føler dig tryg ved vedkommende.

Jeg arbejder selv med både coaching og terapi, og jeg startede i 1998 en 2_-årig uddannelse til life-coach i København. Læs mere om uddannelsen her.

Som klient hos mig er det helt op til dig, hvor dybt vi skal gå med problemstillingerne. Du kan komme en enkelt gang og få hjælp til et konkret problem, eller du kan komme over længere tid og få set nærmere på de bagvedliggende årsager til dine problemer.

Læs evt. mere om min baggrund og hvordan jeg arbejder under:

- Hvem er jeg?
- Arbejdsform
- Livskunst
- Alt kan forandres


Du er selvfølgelig også velkommen til at se på min kalender, om der er nogle foredrag eller kurser, du kan bruge. Eller lade dig inspirere af diverse artikler m.v. her på hjemmesiden.

Anne-Grete Hav Hermansen
Alfa-Omega Instituttet
Forårsvej 16 • 2920 Charlottenlund
Tlf. 39 63 68 54