Kontakt

Kalender

Forside

Læs også om:

Livskunst

Psykoterapi

Coaching

Life-coach

Parterapi

Gestaltterapi
Kropsterapi
Drømmeanalyse
Rummelighed
Selvværd
Kriser

Alt kan forandres

Valg
Kærlighed
Børn

Mindfulness

Kursusrejse til Indien

"Find dig selv." 

Afspænding, indsigt, fordybelse og indre ro.
9 dage i Auroville (syd for Madras) lige ud til havet, hvor vi arbejder med drømme, Option, afspænding, jord-forbindelse, visualisering, meditation og har mulighed for at bade og få massage og besøge det omkringliggende samfund og den store meditationsdome. Derefter en uge i Tiruvannamalai ved det hellige bjerg Arunachala, hvor vi vender blikket mere indad med stilhed, meditation, ritualer, sang og besøg af spirituelle og hellige steder.

Ring vedr. dato for næste rejse på tlf. 39 63 68 54 og få yderligere oplysninger og brochure eller kig gerne nederst på denne side.



Interview med Anne-Grete Hav Hermansen
om den første tur til Indien
(d. 29.12.04 - 15.01.05.)


Anne-Grete, du har i flere år lavet kursusrejser til Grækenland med stor succes, hvad får dig nu til også at lave en rejse til Indien?
Jeg har selv rejst i Indien flere gange. Indien er et spændende land. Det er både meget fremmedartet med et væld af sanseindtryk og giver samtidig en følelse af at komme hjem. Der er plads til ens sjæl og ånd. Det spirituelle er en naturlig del af livet og dagligdagen. Det giver plads til ro og fordybelse, som det kan være svært at finde herhjemme.


Hvor går turen hen?
Vi tager til østkysten af Sydindien syd for Madras (nu kaldet Chennai). Her bor vi en uge i Auroville, som er et internationalt spirituelt samfund grundlagt af den indiske spirituelle lærer Sri Aurobindo og hans medarbejder, den franske kvinde, der blev kaldt Moderen. De er begge døde nu, men deres visioner om et spirituelt og økologisk fællesskab bestående af folk fra hele verden er blevet en realitet.

Auroville blev grundlagt i 1968 og er langsomt vokset siden da. Den består af mange små selvstændige foretagender og boenheder, men med fælles økonomi og grundholdninger. Der er bl.a. landbrug, små virksomheder (fx væve- og systuer), skoler både for børn i Auroville og de lokale indiske børn, et forskningscenter hvor der bl.a. forskes i alternativ energi og alternative byggematerialer. De har endvidere udviklet og fremstillet et effektivt vandrensningsapparat. Der er også et kulturcenter, og der er udervisning i bl.a. dans, yoga, tai chi og meget meget mere. Auroville er også præget af spændende bygninger og artikektur.

I centrum af Auroville ligger en stor forgyldt meditationsdome – ejet af menneskeheden. Den er stadig under opbygning, men den store hvide meditationshal i toppen med en kæmpe krystalkugle i midten er færdig og i brug. Domen er omgivet af en smuk park og en udendørs forsamlingsplads. Ikke langt herfra er også et stort fælles køkken og spisehus, der udelukkende drives med solenergi. Her spiser mange af beboerne i Auroville og besøgende deres hovedmåltid midt på dagen.

Vi skal bo i et smukt beliggende healing-center, der også er en del af Auroville, helt ude ved kysten, og vi får lækker vegetarisk mad  her. Her er sandstrand, dejlig lunt vand, palmer og tropiske blomster  - en fredfyldt oase - med indisk landsbyliv og fiskere lidt udenfor.


Hvad er planen for kurset?
Den første uge er vægten lagt på at ankomme til Indien, falde til, slappe af, suge de nye indtryk til sig og få ro i krop og sind. I denne første uge vil vi lave afspænding og jordforbindelsesøvelser, ledet af afspændingspædagog Anne-Marie Lykking, og vi vil arbejde med nattens drømme, Option, visualisering og meditation, som jeg står for.

Essensen i Option-processen er at blive bevidst om, at vi vælger hele tiden, og at vi altid har et valg. (Option betyder valgmulighed). Vi kan bl.a. vælge at ændre vores overbevisninger, når vi bliver opmærksomme på dem. Og vi kan lære at møde os selv og andre og livets tilskikkelser med accept frem for fordømmelse, og begynde at se alt i livet som gaver - udfordringer og muligheder, hvis vi vil.

På centeret, hvor vi bor, er det desuden muligt at få forskellige former for massage og kropsbehandlinger til en meget favorabel pris. Der er endvidere mulighed for at tage til andre dele af Auroville, til den fælles meditationsdome og til byen Pondicherry med bl.a. Auro Bindus ashram og gravsted og et stort farverigt marked. Vi fejrer også indgangen til det nye år med nogle rituelle handlinger og en speciel festligholdelse.


Efter 8 dage i Auroville tager vi lidt længere ind i landet til den gamle hellige by Tiruvannamali. Her bor vi i Jacqueline Maria Longstaffs ashram, i udkanten af byen, med en flot udsigt til det hellige bjerg Arunachala. Jacqueline overtager nu ledelsen af kurset. Hun er født i England, men har været gift og bosat i Danmark og taler både dansk og engelsk.

I denne uge vender vi blikket mere indad med meditation (stillesiddende og i bevægelse), spirituelle sange og mantras, satsang og dage med stilhed.

Satsang betyder at være sammen i sandhed. Jacqueline udtrykker det således: Når vi mødes til satsang, er det ikke for at tilfredsstille sindet og blive klogere. Vi kommer for at tilfredsstille vores dybeste længsel. Satsang er et smukt møde, hvor vi fokuserer på selvrealisering, realisering af det, som er vores dybeste sandhed.  Spørgsmål og spontane dialoger opstår ofte, og vi er også sammen i meditation, stilhed og chanting (spirituel sang). Det inkluderer også ofte Gayatri mantraet. (Et gammelt indisk mantra/bøn, der renser krop, sind og sjæl, og som appelerer til, at alt skabt ser den ene bevidsthed, der gennemstråler alt, og vågner til den oplyste bevidsthed.)

En af dagene laver vi en meditativ vandring rundt om Arunachala, mens solen står op, og udfører hellige ritualer undervejs. Der er også mulighed for at bestige bjerget, for de der har lyst.

Arunachala er af geologer betegnet som den ældste klippeformation på jorden. En af Indiens helligste mænd Ramana Maharshi følte sig draget  mod dette bjerg og tilbragte mange år i dyb meditation dels i et hinduistisk tempel ved foden af bjerget, dels i en lille grotte et stykke oppe ad bjergsiden. Senere fik han en ashram ved bjergets fod, hvor han nu ligger begravet. Denne ashram vil vi også besøge, ligesom det er muligt at besøge grotten og hindutemplet (et af de ældste i Indien).


Hvad er Ramana Maharshi kendt for?
Ramana Maharshi udviklede en meditationsform kaldet ”self-inquery”,  hvor man gentager spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” Dette spørgsmål hjælper os bag om egoet til vores sande guddommelige essens.

For et par år siden på en retreat med Jacqueline Longstaf her i  Tiruvannamali fik jeg selv en oplevelse af at være ét med alt i universet. Jeg var atman (den guddommelige essens) hvorfra alt opstår. Jeg oplevede, at jeg var fuglene, bilerne, husene, hundene og alle andre mennesker. Jeg var lydene af bilerne, hundene og fuglene, og jeg var alle lugtene og farverne. Jeg var allestedsnærværende, alvidende og udødelig. Jeg var hele universet, og universet var uendeligt. Desuden var jeg fyldt med glæde og kærlighed. Jeg gik  rundt med et saligt smil, og selv da jeg så en stor kakkelak, følte jeg overstrømmende kærlighed til den. Det var en smuk og overvældende oplevelse, som samtidig føltes helt naturlig.

Denne dejlige tilstand varede desværre ikke ved, fordi jeg på et tidspunkt blev for opslugt af ting i det almindelige ydre liv. Men det var meditation og spørgsmålet ”hvem er jeg?”, der indledte den. Ramana Maharshi var uden tvivl en sand mester. Selv på fotografier lyser han af nærvær, kærlighed, ydmyghed, kraft og visdom.


Arbejder Jacqueline Longstaf ligesom Ramana Maharshi?
Ja og nej. Ingen er en kopi af andre. Vi udvikler alle vores egen unike vej og måde at gøre tingene på. Jacqueline er sin egen, og hun har fortrinsvis haft andre læremestre. Men hun har ligesom Ramana Maharshi følt sig draget mod Arunachala, og efter i flere år at have rejst i forskellige lande og holdt satsang og retreats, får hun nu en base i Tiruvannamali med sin ashram der.Hendes ashram hedder ”Nataraj – Ashram of the Singing Heart”.


Hvad er så specielt ved Arunachala?

Arunachala siges at være legemliggørelsen af den indiske gud Shiva. Shiva er det aspekt af skabelsen, som bryder ned, så nyt kan opstå, og som ødelægger uvidenhed – ødelægger identifikationen med det falske selv, også kaldet egoet.

Nataraj er den dansende Shiva. Shiva, der danser på egoet, og er ét med dansen, så al identifikation med danseren (den handlende) er væk, og kun livets dans er tilbage.

Det er ikke mærkeligt, at mange har følt sig draget mod Arunachala. Det er et usædvanligt bjerg med en særlig energi. Det siges også at  være jordens hjerte. Jeg glæder mig selv til at komme derned igen.


Det lyder også specielt.

Ja, disse berigende omgivelser – både i Tiruvannamali og i Auroville  – vil give en helt speciel indgang til det nye år, med mulighed for at lægge gammelt bag sig, få ubevidste ting frem i lyset, give kroppen afslappelse og næring, lade sjælen få mere plads, gå bag om egoet og få klarhed, glæde og indre fred.

Hvornår er næste tur?
Vi tager af sted d. 28. december 2010 og er tilbage d. 16. januar 2011.
Men da det er højsæson i Indien på det tidspunkt, er tilmeldingsfristen allerede d.10. juni 2010.

Hvad koster turen?
Prisen er 17.550 kr. (med forbehold for stigning af flyprisen) Det inkluderer fly, lufthavsafgifter, bustransport i Indien, ophold og tre måltider (vegetarisk mad) dagligt, hvor vi bor, samt undervisning.
 

Andre praktiske oplysninger
 
Vi flyver med Lufthansa over Frankfurt og derfra direkte til Madras (Chennai). Her bliver vi hentet af en bus og kørt til vores hotel i Auroville. Den samme bus kører os 9 dage senere til ashramen i Tiruvannamali, og den kører os til Lufthavnen igen, når vi skal hjem. Teknisk rejsearrangør af flyrejsen er Grace Tours.
 
Ønsker du at deltage på rejsen, gør du følgende:
 
1. Du ringer til Anne-Grete, og hører om der er plads på kurset:
Tlf./fax 39 63 68 54.
 
2. Du betaler depositum på 6000 kr. (med mindre andet er aftalt) til
Anne-Grete Hav Hermansen, Alfa-Omega Instituttet, Forårsvej 16,
2920 Charlottenlund, med check eller på giro 12 42 91 42
Danske Bank Konto nr.:1471-0012429142.
Når pengene er modtaget er din plads endeligt reserveret.
 
3.
Restbeløbet betales d. 1. oktober.
 
I god tid inden rejsen får du et brev med flere praktiske detaljer. Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe.

Læs mere om Auroville her

Se flere billeder fra turen her

Udtalelser fra kursus-deltagere her

Anne-Grete Hav Hermansen
Alfa-Omega Instituttet
Forårsvej 16 • 2920 Charlottenlund
Tlf. 39 63 68 54

Se flere billeder fra turen