ag@hav-hermansen.dk   |   +45 39 63 68 54 / +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Nyder du livet?

Kære modtager af min nyhedsmail.

Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år og måske lige frem er i stand til at nyde livet. 🙂

Men måske er dit svar: Det har jeg ikke tid til. Det har jeg glemt. Eller: Der er ikke noget at nyde. Men der er altid noget, vi kan nyde. Især når vi husker på de små ting i livet, eller ting vi er kommet til at tage som selvfølgeligheder. Fx at vi har tag over hovedet, en seng og en dyne, vand i hanen, mulighed for et varmt bad, lys, strøm i stikkontakten osv.

Vi kan også gå så langt som den vietnamesiske, buddhistiske munk Thich Nhat Hanh, der siger: ”Husk din ikke-tandpine”. Hvor tit tænker vi lige på den? Jeg har faktisk selv lidt ondt i en tand for tiden, og samtidig med at jeg tager mig af den, glæder jeg mig over alle de tænder, jeg ikke har ondt i. – Den mulighed har vi altid.

Hvad kan du værdsætte og glæde dig over i dit liv lige nu?

Når vi værdsætter ting, kan vi også nyde dem.

Mindfulness, opmærksomhed i nuet, er en god måde til at skærpe vores sanser og nyde de små ting i livet. (Og livet består jo især af mange små ting.) Vi kan fx spise vores mad med fuld opmærksomhed, gå tur med alle sanser åbne, ja ligefrem gøre opvask og rengøring til en nydelse med mindfulness. For når vi er fuldt opmærksomme på det, vi foretager os, frem for at gøre det til noget, der blot skal overstås, kan det faktisk blive til en nydelse.

Engang hvor jeg skulle gøre rent i et sommerhus efter vinteren, opdagede jeg, at min grundige opmærksomme rengøring pludselig føltes, som om jeg kærtegnede huset. Ja, det lyder måske mærkeligt, men det var sådan det føltes, da jeg støvsugede, vaskede af, pudsede vinduer og vaskede gulv med fuld tilstedeværelse – og det var en fantastisk følelse, som gjorde rengøringen til ren nydelse. Den erfaring har jeg taget med mig i andre situationer.

At være i naturen er et af de steder, hvor det er allernemmest at være sansende, opmærksom og nyde omgivelserne i stort og småt. Så selvom vejret ofte er koldt og gråt for tiden, så sørg alligevel for at komme lidt udenfor og se, om du kan nyde at kunne sanse, trække vejret og være i live. 

På de ture jeg laver til Grækenland er mindfulness i naturen en væsentlig del af kurserne. Mindfulness indgår bl.a. i de livgivende Qigong øvelser ved havet om morgenen, i de dejlige vandreture i stilhed og i forskellige specielle øvelser. Der nede er det nemt at nyde livet, fordi der er så smuk natur, dejligt vejr, skøn mad, gode energier, søde mennesker, udviklende og hyggeligt samvær. Og med den træning vi får på turen, er det meget nemmere at have den opmærksomme nydende tilgang til livet, også når vi kommer hjem.

Skulle du få lyst til at tage med, er der et nyt kursus d.11.-18. juni med særlig vægt på Qigong og naturterapi. Læs mere her. (Der er 4 pladser tilbage.)

På kurset d.3.-10. september ”Ro og næring til krop og sjæl” arbejder vi især med at lære os selv at kende, få nye gode vaner og tackle livet på nye måder – bl.a. via drømmeanalyse, skyggesider, Option-processen, udforsknings-dialoger, meditation, grounding, chakrabalancering m.m. (Se mere her). Det er også muligt at deltage i qigong-øvelser om morgenen. På begge ture er der desuden lejlighed til at bad i en varm kilde, foruden de dejlige vandreture. – Så masser af nydelse.

Vil du gerne arbejde med nogle af disse ting her hjemme, er der et par ledige pladser i de 2 udviklingsgrupper, jeg har en aften hver 4. uge. – Individuel terapi er selvfølgelig også en mulighed. – Skriv eller ring for en snak, hvis noget af det omtalte har interesse.

Du ønskes under alle omstændigheder et udviklende og nydelsesfuldt nyt år. 🙂
 
Kærlige hilsner
Anne-Grete