ag@hav-hermansen.dk   |   +45 39 63 68 54 / +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Hvad får dit hjerte til at synge

Kære modtager af min nyhedsmail.

Her på mit arbejdsværelse har jeg en seddel hængende, som jeg engang faldt over.
Der står:

Don’t ask what the world needs,
ask instead what makes your heart sing
and go out and do it!
For what the world needs
is people with hearts that sing.

(Spørg ikke hvad verden har brug for, spørg i stedet hvad der får dit hjerte til at synge og gå ud og gør det! For hvad verden har brug for er mennesker med hjerter, der synger.)
 
Hvad får dit hjerte til at synge?

Da jeg for mange år siden stoppede som gymnasielærer i samfundsfag, historie og fransk, var det netop, fordi der var noget andet, der fik mit hjerte til at synge. Det drejede sig om krop, psyke og sundhed, natur og ingen stress. Og langsomt fik jeg pejlet mig ind på mit nuværende arbejde. Den beslutning har jeg aldrig fortrudt.
Og selv om jeg har droslet ned de seneste år, er jeg stadig utrolig glad for mit arbejde – sessionerne med mine klienter og grupper og turene med kursus og ferie til Grækenland.
 
Det, der især får mit hjerte til at synge er disse ture, som jeg startede med at lave for 19 år siden. Når jeg er der nede synger mit hjerte helt spontant over havet lige uden for hotellet, bjergene til den anden side fyldt med oliventræer, de smukke solnedgange over havet, den klare stjernehimmel, den lune aftenluft, friskpresset appelsinjuice, solmodne tomater, lækker mad og det unikke lokalsamfund med venlige hjælpsomme grækere, der tager tingene, som de kommer. Et smørhul af skøn natur og nydelse med en rolig og fredfyldt stemning og dejligt samvær.
 
Sidste år skabte corona nedlukninger og usikkerhed, så jeg blev nødt til at aflyse de planlagte ture. (Jeg tog dog selv derned på ferie i september – kunne ikke undvære det.) I år må jeg igen aflyse kurset i juni, men det i september bliver afholdt, og der er allerede en del tilmeldt.
Kurset giver både ro, næring og healing til krop og sjæl, selvindsigt og nyttige værktøjer til at håndtere livet med. Du kan bl.a. deltage i Qigong og dejlige vandreture. Alt er selvfølgelig frivilligt, så du kan lytte til dit hjerte. Se mere på www.alfa-omega-instituttet.dk under kursus-rejser. Her er både beskrivelser, praktiske oplysninger, fotos og udtalelser fra tidligere kursister.
Hvis du vil med så ring eller skriv – og vent ikke for længe.
 
Der er også et par pladser i en gruppe her hjemme tirsdag aften en gang om måneden, hvis det har interesse. Ring og hør nærmere.
 
Så måske ses vi. 🤗
Under alle omstændigheder ønsker jeg dig en rigtig dejlig sommer med fokus på, hvad der får dit hjerte til at synge.
 
Mange kærlige hilsner
Anne-Grete