ag@hav-hermansen.dk   |   +45 39 63 68 54 / +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Udtalelser fra kurset på Lesbos

At starte dagen med Qigong har været healende for min sjæl. Det har givet mig ro og en følelse af lethed og kærlighed til livet og mig selv.
Tusind tak til dig Lise for din rolige guidance til denne nye form for krops- og sjæls-næring.
Kærlige hilsner Anette

Ugen på Lesbos er den bedste ferie og kursus jeg har haft i mange år, og jeg har opnået så megen ro og balance i krop og sjæl. I supplerer hinanden på bedste vis, og blandingen af ture og mere stillesiddende arbejde virkede rigtig godt for mig.. Jeg havde ikke på forhånd de store forventninger, men jeg synes virkelig at jeg fik rigtig mange gode oplevelser samt brugbare redskaber med mig hjem. Alt i alt super godt. Indkvarteringen var fin, og Petra er en dejlig by.
Mange kærlige hilsner Karen

Qigong har givet mig ro og energi og en afbalancering, jeg ikke ville have været foruden. Jeg har følt mig i fuld accept og med stærk energi efter hver Qigong.
Kurset har som helhed givet mig accept og ro i den, jeg er, og det mit liv byder/giver mig. ♥

Jeg er utrolig taknemmelig. ♥ Lotte

Tak for et meget mangfoldigt kursus. Processen blev rigtig godt understøttet af de vidunderlige naturoplevelser, væren i nuet og fornemmelse af at blive næret og båret af jorden.
Endnu en gang tak for nogle dejlige oplevelser.
Birthe

Jeg har igen nydt at deltage i kurset på Lesbos. Det passer så fint med vekslen mellem Qigong, gruppemøde og vandring i stilhed. Det var også dejligt at få fokus på mine skyggesider igen, så jeg kan gøre noget ved dem. Og det var rigtig fint at starte dagen med Qigong samt tid til en svømmetur, inden vi mødtes i gruppen.
KH Dorte P.

Kurset har været noget af det bedste, jeg har oplevet. – Og samtaler med nye mennesker har givet mig fantastisk meget. Jeg føler, jeg har givet mig selv så mange gaver ved at tage på dette kursus. Jeg var gerne blevet en uge mere.
Kærlige hilsner Åse

Qigong er en fantastisk start på dagen. Jeg fyldtes med energi og ro og lysten til at gribe dagen. Følte mig som en del af helheden og meget tæt og intenst forbundet med naturen. TAK!
Kærlig hilsen Miriam

Tak for en fantastisk uge – utrolig lærerig og inspirerende. Kombinationen af jer to er virkelig unik. Selvom jeg synes jeg har arbejdet meget med mig selv igennem mange år, så synes jeg, at jeg fik en masse meget håndgribelige værktøjer, som jeg virkelig kan bruge.
Kærlig hilsen Vibeke

Med Qigong oplevede jeg for første gang virkelig at kunne mærke min krop, og at min krop er en del af universet og kan suge al den energi, jeg har brug for direkte fra jorden, havet og solen. Jeg troede fysisk aktivitet skulle gøre ondt og være anstrengende eller smertefuldt, og alligevel er bare 45 min. nok til, at kroppen er både helt afslappet og samtidig fyldt op af energi.
Lisa

Dette kursus har bragt mig dybere ind mod min kerne – gennem nærvær, gennem fordybelse i spirituelle øvelser og den unikke Lesbos-energi.
KH Bo

Kære Anne-Grete
Det har været et rigtig godt kursus. Jeg har fået så meget ud af det på så mange planer. Super at du introducerede til skyggesider og rummelighed i starten af kurset. Det har givet en enorm rummelighed over for hinanden i gruppen.
Øen er ideel til sådan et kursus med dens skønhed, historie og stemning, – samt den dejlige mad. Det er også et fantastisk samarbejde, du har med Hanne. Og så giver det mulighed for oplevelser og viden, man ikke ville få som almindelig turist.
Du er god til at undervise og har en meget afslappet måde at gøre det på. Jeg kendte i forvejen til mange af begreberne, men har fået meget ud af at få tingene på en anden måde og i en anden sammenhæng. De ting jeg har lært her, vil jeg få stor glæde og udvikling af.
Kærlig hilsen
Hanne Knudsen

Kære Anne-Grete.
Jeg har haft stor glæde af dine kurser, og jeg nød specielt den fantastiske tur til Lesbos. Jeg har lært utrolig meget af dig og disse værktøjer bliver flittigt brugt i min hverdag til at skabe ro, harmoni og balance til glæde for mig selv og mine omgivelser. Jeg glæder mig til at se dig igen.
Kærlige hilsner
Jørgen Riis Hansen

Kære Anne-Grete.
Kurset har bare været super godt – og med en dejlig blanding af aktiviteter. Jeg nød især vandring og meditation – og så er kirkerne bare helt fantastiske.
Og Qigong er den bedste måde at starte dagen på. – Jeg har meget at “tage med hjem”.
Kærligst Pia

Qigong passer virkelig godt til mig. Det var også meget givende med tid til refleksion og ro samt de fantastisk vandringer i stilhed. Her gennemlevede jeg indholdet i “Sindsro-bønnen”: Giv mig sindsro til at acceptere det, der ikke kan ændres, mod og styrke til at ændre det, der skal, og visdom til at skelne mellem de to.
Kærlige tanker
Jens Erik