ag@hav-hermansen.dk   |   +45 39 63 68 54 / +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Vil du ændre på verden med held

Kære du, der læser denne mail.

 

 

”Vil du ændre på verden med held” er starten på en Gruk af Piet Hein, som jeg synes er inspirerende. I sin helhed lyder den sådan:

 

Vil du ændre på verden med held.

Begynd i dens centrum.

Begynd med dig selv.

 

Betyder det, at vi alle skal blive navlepillende narcissister? Nej, selvfølgelig ikke. Men det betyder, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi har det, hvordan vi er, og hvad vi dermed sender ud i verden.

Kvantefysikken har været med til at afdække, at ikke bare vores handlinger, men også vores tanker og følelser påvirker vores omgivelser. For – som Einstein nåede frem til – er alt i universet i sidste ende energi og vibrationer, det vil sige energi med en bestemt frekvens/hastighed.

 

Dette betyder ikke, at du skal til at være bange for dine tanker og følelser, når de ikke lige er i det mest positive hjørne. Men det vil være godt at være opmærksom på dem og begynde at ændre dem. Jeg ved det kan lade sig gøre, for jeg har selv været ret god til bekymring, ligesom min mor.

Mange af os har lært at tage vare på os selv ved i tankerne at forestille os og tage højde for det værste. Dermed udvikler vi bl.a. katastrofetanker, offerroller, selvbebrejdelser m.m.

 

Første skridt ud af denne suppedas er at blive klar over vores overbevisninger og holdninger. For det er disse såkaldte ’sandheder’ (fx livet er hårdt, man skal gøre sig fortjent til kærlighed, jeg er ikke godt nok osv.), der styrer vores øvrige tanker, som igen påvirker vores følelser, kropslige reaktioner og handlinger. De fleste af vores overbevisninger er imidlertid ubevidste, så det kan kræve lidt arbejde at fiske dem frem. Du kan starte denne proces med at spørge dig selv, hvorfor du reagerer, som du gør? – uden nogen fordømmelse af dig selv! – Blot nysgerrigt undrende og undersøgende. Det er essensen i Option-processen og de udforsknings-dialoger, jeg laver.

 

Jeg ved, det ikke altid er så let, som det lyder, fordi vi kan have svært ved at være så accepterende og kærlige overfor os selv, og fordi vi har mange års vaner med at tænke og reagere, som vi gør.

 

Hvis du gerne vil have hjælp i din proces – og dermed også ændre din påvirkning af dine omgivelser og af verden 😊 – er du meget velkommen til at kontakte mig.

 

Jeg tilbyder stadig terapi, coaching/udforsknings-dialoger, drømmeanalyse m.m. her hos mig og online (pr. telefon, Skype, Messinger o.l.). Desuden har jeg en gruppe en aften om måneden.

 

Min største anbefaling er imidlertid at tage med på mit kursus i Grækenland til september, som sandsynligvis bliver den sidste tur, jeg laver. Her vil du få hjælp til din fortsatte udvikling på mange varierende måder, samtidig med at du kan nyde naturen, slappe af på stranden og være i godt selskab med andre, når du har lyst til det. Læs mere her http://www.alfa-omega-instituttet.dk/graekenland/

Som noget nyt tilbyder vi en ekstra tur på fridagen, hvor vi tager op til en charmerende lille bjergby og herfra vandrer ad en sti ind i de smukke bjerge med betagende udsigt.

Alt er selvfølgelig frivilligt, så lyt til dit hjerte – både på rejsen og i livet. 😊

 

De bedste ønsker for 2022.

 

Mange kærlige hilsner

Anne-Grete