ag@hav-hermansen.dk   |   +45 39 63 68 54 / +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Hvad er du værd?

Kære modtager af min nyhedsmail.

Det er grotesk, at de fleste af os går gennem livet med en overbevisning om, at vi ikke er værdifulde og gode nok, som vi er. Sådan har jeg også selv haft det. Og derfor knokler vi for at overbevise os selv og især andre om, at det ikke passer – ved fx at være smarte, smukke, kloge, sjove, dygtige til noget osv. På den måde kan vi måske høste noget ros og anerkendelse fra andre. Men det er desværre et endeløst arbejde, som ikke ændrer på den underliggende – bevidste eller ubevidste – følelse af utilstrækkelighed. Følelser af skyld og skam er også forbundet med et lavt selvværd.

Hvis det ødelagte selvværd skal heles, er du nødt til at få fat i en dyb følelse af accept, sympati, tilgivelse, tålmodighed og kærlighed til dig selv. Det er desværre ikke helt så let, som det kan lyde, fordi de negative overbevisninger om os selv er så indgroede. Men det er heldigvis ikke umuligt. 😊

Hvis du vil vide mere om selvværd og selvtillid, så læs min bog ”Hvad er du værd?” (Den er pt. udsolgt men kan lånes på biblioteket.) Eller kom til mit foredrag med samme titel torsdag d. 16. februar. Se mere her http://www.alfa-omega-instituttet.dk/program/
Til foredraget vil der desuden være nogle enkle øvelser og guidede meditationer, der kan sætte gang i helingen af dit selvværd og dit indre sårede barn. – Dette er mit varmeste ønske for dig, for jeg har erfaret, at uanset hvilke problemer folk kommer med, handler det i sidste ende om selvværd.

En individuel terapi/coaching session (evt. pr. telefon) er selvfølgelig også en mulighed. Ring 40 10 37 54 eller skriv til ag@hav-hermansen.dk for at aftale nærmere, hvis det har interesse.

Gør noget godt for dig selv – det påvirker også din værdsættelse af dig selv og dermed dit selvværd.
Vil du gøre noget godt for dig selv, der kan øge din energi, din indre ro, din jordforbindelse, din hvilen i dig selv og din glæde ved livet, kan jeg desuden varmt anbefale at tage med til Grækenland i september. Du kan læse mere her og se fotos her http://www.alfa-omega-instituttet.dk/graekenland/

Jeg havde ganske vist annonceret, at det ville blive sidste gang i 2022. Men ting ændrer sig – for det eneste konstante i livet er forandring. 😊
Og da en del af mine tidligere opgaver med disse ture er blevet uddelegeret, har Lise og jeg valgt at lave endnu en tur med lidt fornyelser af indholdet. Herefter tager vi et år ad gangen.

Det vil glæde mig at se dig på den ene eller anden måde – eller blot høre fra dig.

Under alle omstændigheder ønsker jeg dig et dejligt, udviklende og livgivende forår.

Mange kærlige hilsner
Anne-Grete