At vælge glæden

Af Anne-Grete Hav Hermansen.

Trykt i bl.a. Nyt Aspekt maj 1996

 

Du kan vælge at være glad i enhver situation:

Lyder det forjættende eller skræmmende eller
får du lyst til at protestere?

For mange mennesker er denne udtalelse
en provokation, men hvorfor?

Hvorfor har vi så travlt med at forsvare
vores ret til at være ulykkelige?

Er vi bange for at blive umenneskelige og ufølsomme?
eller for at blive stemplet som idioter? eller for ikke at
komme videre her i verden og nå vores mål?

“Ulykkelighed” som middel til at nå sine mål
Gråd er et alment udtryk for manglende velvære i spædbarnsalderen, men når den er overstået, lærer de fleste børn at bruge gråd og “ulykkelighed” til at nå deres mål, i en verden hvor det ellers er de voksne, der bestemmer.

Efter et stykke tid glemmer de imidlertid, at det blot var et spil. Herefter tror de, at deres ulykkelige følelser er ægte, og at man ikke kan nå sine mål, hvis man allerede er glad. Og denne overbevisning tager de fleste med sig resten af livet.

Vi bruger den som ubevidst motivation for os selv. Når vi f.eks. er kede af at veje for meget, bruger vi dét til at motivere os for at tabe nogle kilo. Eller vi bruger vores irritation over at være i dårlig form til at komme i gang med at motionere osv.

Og vi tror ubevidst, at hvis vi ikke var kede af det, irriterede eller på anden måde ubehagelig til mode, ville vi ikke gøre noget for at komme videre. Hvis vi kun var glade og lykkelige hele tiden, vil vi måske bare ligge i sofaen og ikke få gjort noget som helst.

Men realiteten er, at lykkelige mennesker har en masse energi. De får udrettet meget, og de er gode til at gøre det, de har lyst til.

Ud fra talemåder som “en glad idiot” kan vi også få det indtryk, at der er noget galt med vores intelligens, hvis vi er glade og lykkelige hele tiden.

Endelig er vi tilbøjelige til at tro, at vi viser vores medfølelse og menneskelighed bedst ved at være kede af det på andres vegne.

Bliver vi bedre mennesker af at føle os ulykkelige?
Nej, men vi opfatter ofte os selv og andre som ufølsomme, hvis vi ikke er kede af det, når andre har det skidt. Hvad enten det er p.g.a. sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, krig eller andet.

Men at have det dårligt på andres vegne hjælper dem ikke. Dette betyder ikke, at vi skal være ligegyldige over for, hvordan andre har det. Tværtimod skal vi gøre, hvad vi kan for at afhjælpe de problemer, der er. Men det er konkrete handlinger – små eller store – der skal til, ikke at vi bare selv bliver ulykkelige og synes, at det er forfærdeligt.

Føler vi os ilde til mode over noget, er vi desuden tilbøjelige til at vende os væk fra det, frem for at være til konkret hjælp og støtte. Så vi er mere til gavn ved at vælge at være glade uanset situationen, og så række en hånd frem.

Vores holdninger styrer vores følelser
Hvis vi selv kan vælge at være glade og lykkelige i enhver situation, hvorfor gør vi det så ikke i højere grad? På grund af vores – ofte ubevidste – overbevisninger og holdninger (“beliefs”).

Nogle af vores holdninger er meget individuelle, baseret på vores personlige erfaringer eller vores opvækst og opdragelse, mens andre er mere generelle normer, som vi har taget til os fra det samfund, vi er vokset op i. (I nogle samfund betragtes dødsfald f.eks. ikke som noget forfærdeligt eller sørgeligt, men som sjælens tilbagevenden til det guddommelige udspring. Dvs. noget der snarere skal fejres end begrædes.)

Men uanset hvor overbevisningerne stammer fra, vil de påvirke vores tanker, der påvirker vores følelsesmæssige reaktioner, som igen påvirker vores kropslige reaktioner og vores handlinger.

Så ønsker vi at ændre vores reaktioner og adfærd, må vi have fat i de livsanskuelser, holdninger og overbevisninger, der ligger bag ved, og ændre dem.

Dette kan gøres på mange måder, men den letteste metode, jeg er stødt på, som samtidig er meget dybtgående, er en “Option-dialog”. – Og jeg har beskæftiget mig med mange forskellige former for terapi og personlig udvikling i de sidste 20 år.

Hvad er en “Option-dialog”
Ordet “option” er engelsk og betyder valgmulighed. Det er brugt ud fra holdningen, at vi altid kan vælge, hvordan vi vil have det med og reagere på en hvilken som helst situation.

I mange tilfælde oplever vi imidlertid ikke umiddelbart, at vi har et valg, fordi vi synes, det er ‘naturligt’ at reagere med sorg eller vrede eller skuffelse eller noget andet i den pågældende situation. Men i sidste ende er det et valg, og det står os frit for at vælge en anden reaktion, hvis vi ønsker det.

Men uanset hvad vi vælger, er det o.k. – For vi gør alle altid det bedste vi kan – ud fra vores aktuelle overbevisninger.

Kan vi imidlertid ikke lide de valg, vi ‘automatisk’ gør, må vi se nærmere på de overbevisninger, der ligger bagved.

“Option-dialogen” er bragt ud til en større offentlighed af Barry og Samahria Kaufman fra “The Option Institute” i U.S.A. Den adskiller sig fra de fleste terapiformer på nogle væsentlige punkter.

De involverede parter kaldes ikke terapeut og klient, men “vejleder” og “udforsker”. Og grundholdningen er, at det er udforskeren – ikke vejlederen -, der er eksperten, da ingen kender os bedre end vi selv.

Vejlederen kommer derfor ikke med konklusioner eller forslag, men med spørgsmål, der kan hjælpe udforskeren til at udforske sig selv, sine motiver, sine holdninger og sine ønsker.

Vejlederen har en holdning af respektfuld nysgerrighed og af tillid til udforskeren og til processen.

Total accept og kærlighed
Men endnu vigtigere er, at vejlederen skal være i stand til at have en holdning af total accept og kærlighed overfor udforskeren, uanset hvem det måtte være, og hvad vedkommende fortæller. Vejlederen må altså ikke have nogle meninger, præferencer eller fordomme i selve dialogen. Heller ikke selvom man sidder overfor en morder, en seksualforbryder eller lignende.

Det lyder måske svært, men det er muligt, da også følelserne accept og kærlighed i sidste ende er et valg. Men vores evne til at kunne vælge disse følelser frit, kræver som oftest at vi har set nærmere på vores holdninger.

Holdningen af total accept og kærlighed er væsentlig. For det er, når vi bliver mødt med en sådan holdning, at vi bliver i stand til at se spørgsmålene som en gave. Også selv om der er mange hvorfor-spørgsmål.

Den slags spørgsmål er nemlig normalt forbundet med kritik og mistænkeliggørelse. (Hvorfor kommer du først nu? Hvorfor har du ikke ryddet op? Hvorfor slår du? Hvorfor er du vred over dét? osv.) Men når accept og kærlighed ledsager spørgsmålene, bliver vi i stand til at ‘åbne op’ og finde de bagvedliggende overbevisninger og holdninger frem. Derefter kan vi tage stilling til, om vi ønsker at beholde dem eller ej.

Der er således ikke tale om at lægge låg på følelserne. Følelserne ændrer sig af sig selv, når vi ændrer vores holdninger og fokus.

Det viser sig gang på gang, at vi ikke blot gør det bedste vi kan ud fra vores aktuelle overbevisninger, men også at vi gør det, vi tror tjener os selv og evt. andre bedst. Også selv om det ikke altid umiddelbart opleves sådan.

Gamle og nyere overbevisninger
I en dialog, hvor jeg var udforsker, opdagede jeg, at jeg havde den overbevisning, at hvis min datter græd, var jeg en dårlig mor. Det kom helt bag på mig, og da jeg syntes, det var noget overdrevet, besluttede jeg straks at slippe denne overbevisning.

Det betød, at jeg allerede næste dag spontant reagerede anderledes, da hun græd. Jeg blev nu i stand til at reagere mere differentieret, afhængig af situationen, frem for at føle mig ‘tvunget’ til straks at få hende til at holde op med at græde.

Andre overbevisninger, som vi har haft i længere tid og dermed har ‘dyrket’ længe og har bekræftet for os selv mange gange, kan det tage lidt længere tid at udrydde helt.

Det kan være overbevisninger som: “Jeg er ikke god nok”, eller “Andre kan kun lide mig, hvis jeg gør det, de ønsker”, eller “Jeg må gøre mig fortjent til andres kærlighed”, eller “Livet er en kamp”, eller “Raske drenge græder ikke” osv. osv.

Men når indsigten er der, er muligheden for at vælge noget nyt der også.

Vi stræber alle efter lykke
Selvom vi ofte bruger forskellige grader og varianter af ‘ulykkelighed’ for at nå vores mål, stræber vi i sidste ende alle efter at blive lykkelige og føle os godt tilpas.

Nogle stræber i det ydre via flere penge, mere indflydelse, et større hus, en bedre bil osv. Eller via et bedre helbred, gode venner, smukke naturoplevelser, dejlig musik m.m.

Eller vi stræber efter det via personlig vækst og udvikling, f.eks. ved at blive bedre til at tackle situationer, ved at komme mere i kontakt med os selv, ved at blive mere åndelige osv.

Men i sidste ende ønsker vi alle disse ting, fordi vi regner med, at de vil give os glæde og velvære og gøre os lykkelige.

Der var nok ikke mange, der ville stræbe efter disse ting, hvis vi troede, de ville give os ubehag, smerter eller gøre os ulykkelige.

“Men hvis det, vi dybest set stræber efter, er lykke, hvorfor så ikke blot beslutte at være lykkelige nu?” vil være det naturlige spørgsmål udfra “Option”.

Det betyder ikke, at vi behøver at opgive alle de ting, vi i øvrigt ønsker. Men vi kan så stræbe efter dem med en følelse af glæde og lykke, frem for at gøre vores lykke afhængig af dem. Det vil desuden øge chancerne for, at vi får det, vi ønsker.

Som en indisk vismand engang sagde: “Hvorfor være både fattig og ulykkelig!”

Vi er ikke ulykkelige pga. økonomiske, sociale, familiemæssige og andre ting, men pga. den måde vi vælger at se og opleve disse ting.

 

Læs også mere om arbejdet på “The Option Institute” i artiklen “Accept og Kærlighed helbreder”