ag@hav-hermansen.dk   |   +45 39 63 68 54 / +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Gestaltterapi

Gestaltterapi giver mod og styrke
til at stå op for dig selv,
sige til og fra
og give udtryk for dine behov og ønsker.
Derfor styrker gestaltterapi selvværdet.

Gestaltterapi er rigtig god til at få ryddet op i fortidens hængepartier,
slippe gamle lig i lasten,
udtrykke undertrykte følelser,
hele sår på sjælen
og således afslutte gamle og nye uafsluttede situationer.

Gestaltterapi er også god til at få klarhed over de indre dialoger, vi har,
fx hvis vi er i tvivl om et valg,
eller hvis forskellige sider i os er uenige,
eller hvis den indre selvkritiske stemme er for dominerende.

Gestaltterapi kan desuden bruges som generalprøve på en samtale eller en anden situation, du frygter eller er nervøs for. Det giver mere afklaring og ro.

I gestaltterapi laver du en samtale mellem de indre stemmer eller med de personer, du har en uafklaret situation med. Det kan gøres med lukkede øjne eller ved fx at stille en tom stol foran dig og forestille dig, at den anden sidder der. – Som terapeut vejleder og støtter jeg dig i processen.
Det skal prøves for at opleve, hvor effektivt det er.

…………………

 

Her er nogle illustrationer fra en artikel, jeg har skrevet om gestalt- og kropsterapi.

Hvad ser du?

 

Figur 1 og 2

ao-geastalt-damer

Ser du på figur 1, en vase eller to ansigter?
Er figur 2 for dig en ung kvinde eller en gammel kone/heks?

“Bemærk, at du samler detaljerne til en meningsfuld helhed, en figur, (gestal betyder figur, helhed), og at det du ikke fokuserer på danner baggrund. Når der sker en forandring med det sete, skyldes det ikke en ændring af selve billedet, men en ændring inden i dig som iagttager. Du skifter fokus og får en ny indsigt.

Det samme kan du gøre med forskellige forhold i dit liv. I gestaltterapi udnyttes denne mekanisme til at give dig selvindsigt og nye valgmuligheder.”

 

Du kan se og læse mere om både gestalt- og kropsterapi i artiklen “Kend dit indre drama”.